Personskade & erstatning

Personskade

En fysisk eller psykisk skade, en person pådrager sig ved en ulykke, på arbejdet eller i forbindelse med sygdom eller behandling. Personskader kan give ret til flere former for erstatning, afhængigt af forløb og konsekvenser. Læs mere om personskade →

Arbejdsskade

En skade, der sker i forbindelse med arbejdet – enten som en pludselig ulykke eller som en sygdom, der udvikler sig over tid på grund af belastninger i jobbet. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der afgør, om en arbejdsskade kan anerkendes. Læs mere om arbejdsskade →

Kritisk sygdom

En alvorlig diagnose, der er omfattet af en forsikrings- eller pensionsordning, og som typisk giver ret til en skattefri engangsudbetaling. Mange sager afvises med henvisning til uklare betingelser eller manglende dokumentation. Læs mere om kritisk sygdom →

Patientskade

En skade, der sker under behandling i sundhedsvæsenet, og som kan give ret til erstatning, hvis skaden kunne have været undgået, eller hvis den ligger uden for, hvad man med rimelighed skal acceptere som patient. Læs mere om personskade →

Varigt mén / méngrad

Méngraden angiver i procent, hvor stor en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse en skade har medført. Méngraden fastsættes ofte efter en vejledende méntabel og har direkte betydning for erstatningens størrelse. Læs mere →

Svie og smerte

En godtgørelse for den periode, hvor man er sygemeldt eller under behandling efter en skade. Beløbet beregnes efter en fast dagssats og afhænger ikke af, hvor meget det gør ondt, men af sygdoms- og behandlingsperiodens længde. Læs mere →

Tab af erhvervsevne

Opstår, når en skade eller sygdom varigt nedsætter en persons mulighed for at arbejde og tjene penge som tidligere. Erstatning for tab af erhvervsevne beregnes typisk med udgangspunkt i indkomstnedgangen og skadens varige karakter. Læs mere →

Tabt arbejdsfortjeneste

Erstatning for den indtægt, man går glip af i den periode, hvor man ikke kan arbejde på grund af en skade, og indtil helbredstilstanden er stationær eller man er tilbage på arbejdsmarkedet. 

Helbredelsesudgifter og andet tab

Rimelige og nødvendige udgifter i forbindelse med at blive helbredt efter en skade – f.eks. medicin, behandling eller transport – som ikke allerede dækkes af andre ordninger som kommune eller sygeforsikring.

Årsagssammenhæng

Kravet om, at der skal være en klar forbindelse mellem en bestemt hændelse (f.eks. en ulykke) og den skade, man søger erstatning for. Uden årsagssammenhæng kan et krav om erstatning normalt ikke gøres gældende.

Forsikringstyper

Bilforsikring

En forsikring, der skal dække økonomiske tab, hvis bilen bliver beskadiget ved ulykke, påkørsel, hærværk eller tyveri. Består typisk af en lovpligtig ansvarsdel og en valgfri kaskodel. Læs mere om bilforsikring →

Ansvarsforsikring

Dækker skader, man selv forvolder på andre personer eller andres ejendom. For biler er ansvarsforsikring lovpligtig i Danmark

Kaskoforsikring

En tillægsdækning til bilforsikringen, som dækker skader på din egen bil – f.eks. efter en ulykke, hvor du selv er skyld, eller ved hærværk og visse tyverier.

Indboforsikring

Beskytter dine personlige ejendele – møbler, elektronik, tøj m.m. – mod tab ved f.eks. brand, tyveri eller vandskade. Indeholder typisk også en ansvarsdel.

Husforsikring

Dækker selve boligen mod skader som storm, brand, vandskade og indbrud. Kræves i praksis af banken eller realkreditinstituttet, hvis du har lån i boligen. Se alle forsikringstyper →

Ejerskifteforsikring

En forsikring, man typisk tegner ved boligkøb, som beskytter mod skjulte fejl og mangler, der ikke fremgår af tilstands- og elinstallationsrapporten på overtagelsestidspunktet. Læs mere om ejerskifteforsikring →

Rejseforsikring

Giver økonomisk tryghed på rejsen, f.eks. ved sygdom, hjemtransport, forsinkelse eller aflysning. Dækker ofte kun i kombination med det blå EU-sygesikringsbevis inden for EU/EØS. Se alle forsikringstyper →

Ulykkesforsikring

Dækker varigt mén efter en ulykke, uanset om nogen kan gøres ansvarlig for skaden. Dækker som udgangspunkt ikke svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne. Læs mere om personskade →

Selvrisiko

Det beløb, du selv skal betale ved en skade, før forsikringen dækker resten. En højere selvrisiko giver typisk en lavere pris på forsikringen.

Forsikringsbetingelser

De konkrete regler for, hvad en forsikring dækker, og hvilke undtagelser der gælder. Et afslag begrundes ofte med en bestemt formulering i betingelserne, som det kan være svært at gennemskue som forbruger.

Sagsproces & myndigheder

Sagsforløb

Den samlede proces fra en skade anmeldes, til sagen er afsluttet – herunder anmeldelse, forsikringsselskabets vurdering, eventuel indsigelse og, hvis nødvendigt, en klage til en uafhængig instans. Læs mere om sagsforløbet →

Afslag

Forsikringsselskabets beslutning om helt eller delvist at afvise en sag eller sætte erstatningen lavere end forventet. Et afslag kan se korrekt ud på papiret, uden at det nødvendigvis er den rigtige vurdering af sagen. 

Indsigelse

Et skriftligt modsvar til et afslag, hvor man fremlægger argumenter og dokumentation for, at forsikringsselskabets vurdering er forkert, med henblik på at få sagen genvurderet. Læs mere om sagsforløbet →

Ankenævnet for Forsikring

En uafhængig klageinstans, som privatpersoner kan indbringe en sag for, hvis man er utilfreds med et forsikringsselskabs afgørelse, og sagen ikke er blevet løst i dialog med selskabet. 

AES – Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Den offentlige myndighed, der vurderer, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, og om der er ret til erstatning for varigt mén eller tab af erhvervsevne. 

Ankestyrelsen

Den instans, der træffer en ny og uafhængig afgørelse, hvis man er uenig i AES’ vurdering af en arbejdsskadesag. 

Patienterstatningen

En offentlig myndighed, der behandler krav om erstatning for patientskader, der er sket i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen.

Forsikringsrådgiver

En fagperson, der hjælper med at gennemgå forsikringssager, afslag, dokumentation og forsikringsbetingelser, og som rådgiver om muligheder for at få en sag genvurderet. Læs mere om vores rådgivning →

Uvildig rådgivning

Rådgivning, der udelukkende tager udgangspunkt i kundens interesser – ikke forsikringsselskabets. Hos Din Forsikringsret betyder det, at vi kun arbejder for dig, aldrig for selskaberne. Læs mere →

Skimmelsvamp (i relation til ejerskifteforsikring)

Et fugtproblem, der ofte opstår efter et boligkøb. Hvorvidt ejerskifteforsikringen dækker, afhænger typisk ikke af, om der er skimmelsvamp, men af hvorfor problemet er opstået. Læs mere om skimmelsvamp og ejerskifteforsikring →

Juridiske & tekniske begreber (til professionelle)

Erstatningsansvarsloven (EAL)

Den danske lov, der fastsætter reglerne for erstatning ved personskade og tab af forsørger, herunder regler for svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab og tabt arbejdsfortjeneste.

Forsikringsaftaleloven (FAL)

Loven, der regulerer forholdet mellem forsikringstager og forsikringsselskab, herunder oplysningspligt, urigtige oplysninger ved indtegning og selskabets mulighed for at afvise eller nedsætte en udbetaling.

Objektivt ansvar

Et ansvar, der gælder uanset skyld. I trafikken har bilister i Danmark objektivt ansvar, hvilket betyder, at der som udgangspunkt skal ske erstatning, selv hvis skadelidte selv har medvirket til ulykken. Læs mere om bilforsikring →

Culpa (uagtsomhed)

Et juridisk begreb for skyld eller uforsvarlig adfærd. Ansvar efter culpareglen forudsætter, at en skadevolder har handlet uagtsomt eller forsætligt.

Bevisbyrde

Spørgsmålet om, hvem der skal bevise et bestemt forhold i en sag. I mange forsikringssager er det afgørende, om det er skadelidte eller forsikringsselskabet, der bærer bevisbyrden for en påstand.

Regres

Et selskabs ret til at rejse et krav mod en ansvarlig tredjepart, efter selskabet selv har udbetalt en erstatning til den skadelidte.

Forældelse

Den tidsfrist, inden for hvilken et erstatningskrav skal gøres gældende. Overskrides fristen, kan retten til erstatning normalt ikke længere gøres gældende, selv hvis kravet i øvrigt er berettiget.

Speciallægeerklæring

En lægefaglig vurdering, ofte fra en speciallæge, der bruges til at dokumentere en skades omfang og varige følger som grundlag for méngrads- og erhvervsevnetabsvurderinger. Læs mere om personskade →

Méntabel

En vejledende tabel udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der angiver typiske méngrader for forskellige skader. Tabellen er vejledende, men bruges i praksis som udgangspunkt for méngradsvurderinger.

Stationær tilstand

Det tidspunkt, hvor en skades helbredsmæssige følger vurderes ikke længere at kunne forbedres. Méngrad og eventuelt erhvervsevnetab kan først fastsættes endeligt, når tilstanden er stationær – typisk 6-12 måneder efter skaden.

Kapitalfaktor / kapitalisering

Den faktor, der bruges til at omregne et løbende, årligt tab (f.eks. ved erhvervsevnetab) til en samlet engangserstatning, der udbetales som et éngangsbeløb.

Underforsikring / overforsikring

Underforsikring betyder, at forsikringssummen er sat for lavt i forhold til den faktiske værdi, hvilket kan medføre en forholdsmæssig nedsættelse af erstatningen ved en skade. Overforsikring er det omvendte – en forsikringssum, der er sat højere end det, der reelt kan tabes.