Patienterstatning – hvornår har du ret til erstatning, og hvad gør du ved afslag?
Når en behandling går galt, står mange tilbage med mere end fysiske følger. Nogle har fået en diagnose sent – måske for sent. Andre oplevede komplikationer efter en operation, der aldrig rigtig forsvandt. Og så er der dem, der har fået afslag på patienterstatning og ikke helt forstår hvorfor.
Mange føler sig usikre på, om deres sag overhovedet er ”alvorlig nok“. Andre har svært ved at forstå afslaget eller føler, at noget ikke stemmer overens med deres oplevelse af forløbet. Det er en situation, vi kender godt hos Din Forsikringsret.
Vi hjælper med at vurdere sager om patientskade, fejlbehandling, fejloperation og komplikationer efter operation – og vi tilbyder en gratis og uvildig gennemgang, uanset om du endnu ikke har anmeldt eller allerede har fået afslag.
Typiske udfordringer ved Patienterstatningen
- Afslag med begrundelsen, at skaden “ikke kunne undgås”
- Erstatning for varigt mén, som bliver vurderet langt lavere end det reelle omfang
- Lange og komplicerede sagsforløb, hvor intet sker, og hvor du efterlades uden afklaring
- Afgørelser, der er tekniske og svære at forstå, så du står tilbage med flere spørgsmål end svar.
Hvornår kan du få patienterstatning?
Mange tror, at man kun kan få patienterstatning, hvis der er sket en tydelig fejl under behandlingen. Sådan fungerer reglerne ikke altid.
I nogle sager handler det om, at en erfaren specialist burde have handlet anderledes. I andre handler det om alvorlige komplikationer efter en operation eller behandling – selv hvis behandlingen teknisk set blev udført korrekt. Og i nogle sager handler det om fejl i det udstyr, der blev brugt.
Reglerne giver fire forskellige grunde til erstatning, og det er nok, at én af dem er opfyldt.
Når en specialist burde have handlet anderledes
Det er den hyppigste grund til patienterstatning. Spørgsmålet er ikke, om din læge generelt var dygtig. Spørgsmålet er, om en erfaren specialist inden for netop det område ville have gjort noget anderledes – og om skaden sandsynligvis kunne være undgået.
Det kan være en fejl under selve behandlingen, en diagnose der blev overset eller forsinket, eller manglende opfølgning efter et indgreb. Mange sager handler om små beslutninger i behandlingsforløbet – ikke store, åbenlyse fejl.
Denne regel kaldes specialistreglen.
Når komplikationen var mere alvorlig end forventet
Du kan i nogle tilfælde få erstatning, selv hvis behandlingen blev udført korrekt.
Det gælder, hvis komplikationen var meget alvorlig i forhold til det, du blev behandlet for – og hvis den er sjælden. Jo mere alvorlig grundsygdommen er, jo mere kan man forventes at tåle. Men når en relativt banal lidelse fører til alvorlige og varige følger, kan det være grundlag for erstatning.
Denne regel kaldes tålereglen.
Når fejlen skyldtes udstyr eller en anden behandlingsmetode
Erstatning kan også gives, hvis skaden skyldtes svigt i teknisk udstyr – fx et defekt apparat eller fejlbehæftet medicinsk udstyr. Eller hvis skaden kunne være undgået ved at vælge en anden behandlingsmetode, der er ligeværdig og almindeligt brugt.
Hvad erstattes ikke? Skader der skyldes selve den sygdom, du var i behandling for, er ikke dækket. Patienterstatningen bruger dette argument i en del afslag – men grænsen er ikke altid trukket korrekt, og den kan i nogle tilfælde diskuteres.
Hvilke sager hjælper vi med?
Vi ser mange forskellige typer af patientskader. Det kan være nerveskader efter operation, infektioner der udviklede sig alvorligere end forventet, en diagnose der kom for sent, fejlmedicinering eller komplikationer under en hospitalsbehandling.
Fra 1. juli 2024 er tandskader også dækket. Vi hjælper ligeledes med sager om bivirkninger af godkendte lægemidler – herunder aktuelle sager om Ozempic og Wegovy.
Hvad kan du få i patienterstatning?
Det afhænger altid af, hvad der er sket, og hvilke konsekvenser skaden har haft. Erstatningen kan dække flere ting: godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og udgifter til behandling.
Svie og smerte dækkes med 250 kr. om dagen og op til 96.000 kr. samlet. Godtgørelse for varigt mén gives, når lægerne vurderer, at skaden har efterladt varige gener – og taksten er 10.530 kr. pr. procentpoint (2025). Har skaden påvirket din arbejdsevne varigt, kan du i nogle tilfælde få erstatning for det også.
Mange ved ikke, at vurderingen af méngrad godt kan diskuteres. I nogle sager kan en uafhængig speciallæge vurdere sagen anderledes – og en forskel på blot 5 procentpoint kan ændre godtørelsen med over 50.000 kr.
Bemærk: Fra erstatningen fratrækkes et lovpligtigt egetbidrag på 9.360 kr. (2026-niveau).
Hvad vurderer Patienterstatningen?
Mange tror, at en sag afgøres af, om der skete en fejl. Men dokumentationen spiller en mindst lige så stor rolle.
Mange bliver overraskede over, hvor stor betydning journalnotater og tidslinjer har i disse sager. Det er ofte her, Patienterstatningen vurderer, om der er sammenhæng mellem behandlingen og skaden – og det er her, to mennesker med tilsyneladende lignende forløb kan ende med vidt forskellige afgørelser.
Patienterstatningen ser på, hvad der står i journalen, hvornår symptomerne opstod, og hvilke konsekvenser skaden har haft for dit helbred og din hverdag. Det er et detaljeret arbejde – og det er netop her, en grundig gennemgang af sagen kan gøre en forskel.
Erstatning efter fejlbehandling
Det er ikke nok, at noget gik galt eller føltes forkert. Det centrale spørgsmål er: ville en erfaren specialist have gjort noget anderledes?
Mange sager afvises med begrundelsen, at behandlingen levede op til faglig standard. Men i disse vurderinger sammenlignes behandlingen ofte med en gennemsnitslæge – ikke en erfaren specialist inden for det specifikke område. Det er en vigtig forskel, og det er præcis her en del sager kan se anderledes ud ved en ny gennemgang.
I relevante sager kan det være nødvendigt med en uafhængig speciallægevurdering for at belyse, hvad der med rimelighed kunne forventes af behandlingen.
Erstatning efter operation
En komplikation efter en operation giver ikke automatisk ret til erstatning. Nogle komplikationer er kendte risici, selv når operationen er udført korrekt.
Men der kan alligevel være grundlag for erstatning. Det kan være tilfældet, hvis selve operationen ikke blev udført korrekt, hvis der opstår skader der sandsynligvis kunne være undgået, hvis komplikationen var sjælden og alvorlig i forhold til det, der blev behandlet for, eller hvis den nødvendige opfølgning efter indgrebet manglede.
Mange patienter opdager først lang tid efter, at deres varige gener måske hænger sammen med en operation. Det er vigtigt at vide, at fristen for at søge erstatning løber fra det tidspunkt, du fik – eller burde have fået – kendskab til skaden. Fristen er 3 år.
Hvor lang tid har du til at søge?
Der gælder to frister. Den vigtigste er 3 år fra det tidspunkt, du fik – eller burde have fået – kendskab til, at skaden måske hang sammen med behandlingen. Derudover gælder en absolut grænse på 10 år fra skadetidspunktet, uanset hvornår du opdagede det.
Er du i tvivl om, hvornår din frist løber fra? Det er altid bedre at anmelde for tidligt end for sent.
Hvad gør du, hvis du har fået afslag?
Ifølge Patienterstatningens egne tal afvises størstedelen af sagerne. De hyppigste begrundelser er, at behandlingen vurderes at have levet op til faglig standard, at skaden beskrives som en følge af grundsygdommen, eller at komplikationen beskrives som en normal risiko ved den pågældende behandling.
Et afslag er ikke nødvendigvis det endelige svar. Nogle af disse afgørelser kan se anderledes ud, når sagen belyses yderligere – fx med ny dokumentation eller en uafhængig speciallægevurdering.
Du kan klage til Ankenævnet for Patienterstatningen. Fristen er 1 måned fra afgørelsen. De laver deres egen vurdering af sagen fra bunden og er ikke bundet af Patienterstatningens konklusioner. Fastholder Ankenævnet afslaget, kan sagen indbringes for domstolene inden 6 måneder. Vi hjælper dig begge veje.
Sådan hjælper Din Forsikringsret dig
Vi gennemgår din sag grundigt – din afgørelse, din journal og al dokumentation. Vores mål er at vurdere, om afslaget holder. Og hvis ikke, udfordrer vi det.
Det kan være en kritisk gennemgang af Patienterstatningens afgørelse, en speciallægevurdering i relevante sager, en skriftlig indsigelse eller en klage til Ankenævnet. Vi hjælper også med rådgivning om fri proces og domstolsbehandling, hvis det kommer så langt.
Vi arbejder udelukkende for dig – ikke for Patienterstatningen eller forsikringsselskaberne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår kan jeg søge erstatning?
Du kan søge patienterstatning, hvis du er kommet til skade i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet – fx på hospital, hos din læge, en speciallæge, kiropraktor, fysioterapeut eller tandlæge. Det kræver ikke, at der er sket en åbenlys fejl. I mange sager handler det om, at en erfaren specialist inden for området burde have handlet anderledes. Fristen for at anmelde er 3 år fra du fik kendskab til skaden.
Hvorfor bliver patienterstatningssager afvist?
Ifølge Patienterstatningens egne tal afvises størstedelen af sagerne. De fleste afslag begrundes med, at behandlingen levede op til faglig standard, at skaden skyldes grundsygdommen, eller at komplikationen beskrives som en normal risiko. Nogle af disse afslag kan se anderledes ud ved en ny vurdering – fx når sagen belyses med yderligere dokumentation eller en uafhængig speciallægevurdering.
Hvorfor er det svært at forstå afgørelsen?
Kan jeg klage over Patienterstatningen?
Ja. Du kan klage til Ankenævnet for Patienterstatningen inden 1 måned fra afgørelsen. De laver deres egen vurdering af sagen fra bunden. Sagsbehandlingstiden er typisk 6 måneder. Får du også afslag der, kan sagen gå til domstolene. Vær opmærksom på, at Ankenævnet kan ændre afgørelsen i begge retninger – det er værd at få sagen vurderet, inden du klager.
Hvad kan man få i patienterstatning?
Erstatningen afhænger af din konkrete situation. Den kan dække godtgørelse for svie og smerte (250 kr. om dagen, op til 96.000 kr.), varigt mén, tabt arbejdsfortjeneste, tab af erhvervsevne og helbredelsesudgifter. Godtgørelse for varigt mén og svie og smerte er skattefri. Fra erstatningen fratrækkes et egetbidrag på 9.360 kr. (2026).
Hvad er specialistreglen?
Specialistreglen er den hyppigst brugte grund til patienterstatning. Den handler om, at en erfaren specialist inden for det pågældende område ville have handlet anderledes i din situation – og at skaden dermed sandsynligvis kunne være undgået. Det kan være en fejl under behandlingen, en diagnose der kom for sent, eller manglende opfølgning.
Hvad er forskellen på en klage og en erstatningssag?
En klage går til Styrelsen for Patientklager og handler om, om behandlingen var fagligt forsvarlig. En erstatningssag går til Patienterstatningen og handler om, om du har ret til penge. De to ting er adskilte – du kan sagtens få medhold i en klage uden at få erstatning, og omvendt. Du kan starte begge sager på samme tid.
Hvad koster det at få hjælp?
Den første vurdering af din sag hos Din Forsikringsret er gratis og uforpligtende. Du beslutter dig for ingenting ved at tage kontakt. Se vores priser for den videre sagsbehandling på prissiden.
Hvor lang tid har jeg til at søge patienterstatning?
Fristen er 3 år fra det tidspunkt, du fik – eller burde have fået – kendskab til, at skaden hang sammen med behandlingen. Derudover gælder der en absolut grænse på 10 år fra skadetidspunktet. Er du i tvivl, er det altid bedst at anmelde hurtigst muligt. Det er gratis.