Personskadeerstatning: hvad har du krav på?
Har du været ude for en ulykke eller fået en skade, der har ændret din hverdag, din arbejdsevne eller dit helbred? Så har du muligvis krav på personskadeerstatning – men de fleste ved hverken præcist, hvad den dækker, eller om de har fået det rigtige beløb.
Denne guide giver dig et klart overblik over de erstatningstyper, der typisk indgår i en personskadessag, og hvad du skal være opmærksom på for at sikre, at din sag bliver vurderet korrekt.
Personskadeerstatning: hvad har du krav på?
Har du været ude for en ulykke eller fået en skade, der har ændret din hverdag, din arbejdsevne eller dit helbred? Så har du muligvis krav på personskadeerstatning – men de fleste ved hverken præcist, hvad den dækker, eller om de har fået det rigtige beløb.
Denne guide giver dig et klart overblik over de erstatningstyper, der typisk indgår i en personskadessag, og hvad du skal være opmærksom på for at sikre, at din sag bliver vurderet korrekt.
Vigtigt at forstå:
Personskadeerstatning er ikke én samlet udbetaling. Den består af flere selvstændige poster, som vurderes og beregnes uafhængigt af hinanden. Det er muligt at have krav på én post uden at have krav på de andre.
Vigtigt at forstå:
Personskadeerstatning er ikke én samlet udbetaling. Den består af flere selvstændige poster, som vurderes og beregnes uafhængigt af hinanden. Det er muligt at have krav på én post uden at have krav på de andre.
Hvad er personskadeerstatning?
Personskadeerstatning dækker de konsekvenser, en skade har haft for dit liv – ikke kun selve skaden, men det der følger med: tab af indkomst, varige gener, nedsat arbejdsevne og udgifter til behandling.
En personskadessag tager typisk udgangspunkt i tre spørgsmål: hvad er der sket, hvilke varige eller midlertidige gener har du fået, og hvordan påvirker det din hverdag og økonomi?
De 5 typer af erstatning ved personskade
Her er et overblik over de mest almindelige erstatningsposter i en personskadessag:
Svie og smerte
Standardiseret dagssats under sygdom og behandling
Tabt arbejdsfortjeneste
Kompensation for indtægtstab mens du er sygemeldt
Varigt mén
Erstatning for varige gener fastsat som méngrad i %
Erhvervsevnetab
Ved varigt nedsat arbejdsevne – baseret på fremtidig indtjening
Øvrige udgifter
Behandling, medicin, transport og hjælpemidler
Godtgørelse for svie og smerte
Svie og smerte dækker den periode, du er syg eller under behandling som følge af skaden. Det er en standardiseret sats pr. dag og gælder typisk, mens du er sygemeldt eller i aktiv behandling eller genoptræning.
Beløbet er ikke afhængigt af din indkomst – det er en fast godtgørelse for selve den fysiske og psykiske belastning ved at være skadet.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis skaden betyder, at du ikke kan arbejde som normalt, kan du have krav på kompensation for det indkomsttab, det medfører. Det gælder, uanset om du er helt sygemeldt, arbejder på nedsat tid, eller om din indtægt på anden vis er påvirket.
Beregningen tager udgangspunkt i forskellen mellem din indkomst før og efter skaden – og dækker perioden frem til, at din situation er afklaret endeligt.
Varigt mén
Hvis skaden efterlader varige gener, kan du have krav på erstatning for varigt mén. Det er her, begrebet méngrad kommer ind: en procentvis vurdering af, i hvilken grad skaden påvirker din livskvalitet og funktionsevne.
Méngraden fastsættes ud fra lægelige vurderinger og standardiserede méntabeller. Det er ikke din indkomst, der er afgørende her – det handler om din funktion og livssituation. Jo højere méngrad, jo større erstatning.
Erhvervsevnetab
Erhvervsevnetab er relevant, hvis din evne til at arbejde er varigt nedsat som følge af skaden. Det er en af de mest omfattende vurderinger i en personskadessag, fordi den ser på din fremtidige indkomstevne.
Vurderingen tager højde for din uddannelse, din jobhistorik og dine fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet – og beregner, hvor meget din samlede erhvervsindtægt forventes at falde.
Øvrige udgifter
Ud over de fire hovedposter kan du i visse tilfælde også have krav på dækning af konkrete udgifter, som skaden har medført: behandling, medicin, transport til og fra behandling samt hjælpemidler. Det forudsætter, at udgifterne kan dokumenteres og knyttes direkte til skaden.
Hvordan fastsættes méngraden – og hvornår er den forkert?
Méngraden er central i mange personskadessager, og den er langt fra altid entydig. Den fastsættes typisk på baggrund af lægelige vurderinger, standardiserede méntabeller og din konkrete situation.
Her opstår der hyppigt uenighed. To personer med identisk skade kan opleve den meget forskelligt, og vurderingen afhænger delvist af, hvem der foretager den, og hvilken dokumentation, der foreligger.
Vær opmærksom:
Méngraden kan blive fastsat for lavt – særligt hvis vurderingen sker tidligt i forløbet, eller hvis ikke alle gener er tilstrækkeligt dokumenteret. En fastsat méngrad er ikke nødvendigvis den endelige
Hvornår får man for lidt i erstatning?
Det sker oftere, end mange er klar over. Typiske årsager til, at erstatningen bliver fastsat for lavt:
- Skaden eller dens omfang bliver undervurderet
- Dokumentationen er for svag eller ufuldstændig
- Méngraden fastsættes for lavt på et for tidligt tidspunkt
- Fremtidige konsekvenser for arbejdsevne eller økonomi tages ikke med
- Mange accepterer afgørelsen uden at få den vurderet nærmere.
Mange accepterer den afgørelse, de får, fordi de ikke ved, hvad de burde have ret til. Det er ikke det samme som, at afgørelsen er korrekt.
Erstatning efter ulykke er ikke altid ligetil
Selvom reglerne på papiret virker klare, oplever mange, at virkeligheden er mere kompleks. Udfaldet af en personskadessag afhænger ikke kun af, hvad der er sket – det afhænger i høj grad af, hvordan det bliver beskrevet, hvad der bliver dokumenteret, og hvordan sagen bliver vurderet.
Det er i den forskel, mange sager tipper i den ene eller anden retning. En veldokumenteret sag med en præcis beskrivelse af konsekvenserne giver et langt stærkere grundlag end en sag, der ikke er fuldt oplyst.
Kort fortalt
Personskadeerstatning handler ikke kun om selve skaden – det handler om konsekvenserne for dit liv og din økonomi. Du kan have krav på:
- Godtgørelse for svie og smerte under sygdom og behandling
- Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
- Erstatning for varigt mén fastsat som méngrad
- Erstatning for varigt nedsat erhvervsevne
- Dækning af konkrete udgifter til behandling og hjælpemidler
Spørgsmålet er ikke kun, om du får erstatning. Spørgsmålet er, om du får det rigtige.
Husk:
Du behøver ikke have fuld klarhed over din sag for at få den vurderet. En indledende gennemgang kan give dig et klart billede af, om din erstatning er fastsat korrekt – og hvad der eventuelt kan gøres.
Få din sag vurderet
Sidder du med en sag og er i tvivl om, hvorvidt afslaget holder, eller om det kan betale sig at
klage? Hos Din Forsikringsret kan du få en uvildig gennemgang af din sag og et konkret
billede af dine muligheder – før du beslutter dig for næste skridt.
Få en gratis og uforpligtende vurdering af din sag
Ring til os på +45 35 95 11 71 eller skriv til info@dinforsikringsret.dk
Vi ser på din sag og giver dig et ærligt, konkret svar på dine muligheder.
Få en gratis og uforpligtende vurdering af din sag
Ring til os på +45 35 95 11 71 eller skriv til info@dinforsikringsret.dk
Vi ser på din sag og giver dig et ærligt, konkret svar på dine muligheder.