Arbejdsskade – når jobbet giver varige mén
En arbejdsskade kan få store konsekvenser – fysisk, psykisk og økonomisk. Arbejdsskadeforsikringen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) skal sikre dig erstatning, hvis du bliver skadet på jobbet. Men i praksis oplever mange, at deres sag bliver afvist af forsikringen eller AES, eller at méngraden fastsættes alt for lavt. Ofte står man alene i et komplekst system med tunge regler og lange sagsforløb.
Arbejdsskadesager kræver både indsigt i lovgivning, retspraksis og lægefaglige vurderinger. Små fejl i dokumentation eller manglende argumentation kan betyde forskellen på afslag og anerkendelse. Derfor vælger mange skadelidte at få professionel hjælp til forsikringssag, så de ikke står alene i en ulig kamp mod selskabet eller systemet.
Typiske udfordringer ved arbejdsskader
- Afslag, fordi skaden vurderes som ikke arbejdsrelateret
- Tvister om méngrad og varigt mén under 5 %
- Diskusprolaps, piskesmæld og skulderskader, der ofte ikke anerkendes
- Lange og uoverskuelige forløb hos AES eller forsikringsselskabet.

Sådan hjælper vi dig
Hos Din Forsikringsret gennemgår vi din sag i detaljer – herunder lægelig dokumentation, arbejdsforhold og afgørelser fra AES eller forsikringsselskabet. Vi vurderer, om afslaget eller erstatningen er korrekt, og udarbejder en stærk indsigelse, hvis du er berettiget til mere. Fastholder AES eller selskabet deres afslag, hjælper vi dig videre med klage over forsikringsselskab eller klage til Ankestyrelsen.


Hvorfor vælge os?
- Specialiseret viden i tvister om arbejdsskadesager, hvor vi kender selskabernes typiske afvisningsgrunde
- Uvildig rådgivning, hvor vi altid arbejder for dig – ikke for forsikringsselskabet
- Klar og forståelig kommunikation, så du altid ved, hvor langt din sag er, og hvad næste skridt bliver
- Bedre chance for medhold, fordi vi bygger din sag på fakta, forsikringsteknisk viden og jura.
Kontakt os i dag, hvis dit selskab har afvist en skade – vi giver dig en gratis og uforpligtende vurdering af din sag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade er en skade, der opstår i forbindelse med dit arbejde – enten fysisk eller psykisk. Det kan være en pludselig ulykke, som sker på arbejdspladsen eller på vej til og fra arbejdet, eller en sygdom, der udvikler sig over tid på grund af belastninger i jobbet. Arbejdsskader kan dække alt fra faldulykker og tunge løft til stress, mobning eller andre psykiske påvirkninger. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der vurderer, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du har ret til erstatning.