Fra afslag til medhold – vi gør forskellen
Hos Din Forsikringsret kæmper vi kun for dig – ikke for selskaberne. Vi ser på indholdet af sagen og vender ofte afslaget til medhold. Din sag. Din ret. Din rådgiver hele vejen.

Mission
Hos Din Forsikringsret er vores mission at skabe retfærdighed og ro for mennesker og virksomheder, der møder modstand hos deres forsikringsselskab. Når et selskab siger nej – ofte uretfærdigt – står vi klar til at hjælpe dig videre. Vi kombinerer forsikringsteknisk viden og mange års indsigt i forsikringsbranchen med en menneskelig tilgang, hvor du altid bliver mødt i øjenhøjde. Vi oversætter paragraffer og forsikringsjura til et sprog, alle kan forstå, og vi står ved din side hele vejen – fra den første gennemgang til den endelige afgørelse. Vores kamp er din garanti for, at din sag bliver taget alvorligt – og at retfærdigheden bliver fulgt til dørs.
Vision
Vores vision er at være Danmarks mest betroede og menneskelige rådgiver i kampen for retfærdighed i forsikringssager. Vi vil være det naturlige valg for både private og virksomheder, der søger en kompetent, kompromisløs og nærværende rådgiver, når forsikringsselskabet ikke lever op til sit ansvar. Med gennemsigtighed, forsikringsteknisk viden og ægte omsorg skaber vi tillid i en branche, der ofte opleves som uoverskuelig og upersonlig. Hos os er det aldrig bare en sag – det er din sag, din ret og din retfærdighed.
Din sag. Din ret. Din rådgiver hele vejen.

Hos os får du
- Retfærdighed, sikkerhed og åbenhed – vores kerneværdier i alt, vi gør
- Gennemsigtighed – du ved altid, hvor sagen står, og hvad næste skridt er
- Én fast rådgiver – der følger dig hele vejen og står 100 % på din side.
Du kan trygt overlade dialogen og forhandlingerne til os, mens du får ro til at fokusere på din hverdag. Hos Din Forsikringsret handler det ikke kun om paragraffer og forsikringsbetingelser – det handler om at stå på din side og være den stærke, vedholdende stemme, der sikrer, at du bliver hørt og får den erstatning, du har krav på.

Om mig
Jeg har flere års erfaring med skade og erstatningssager og arbejder dagligt med forsikringsretlige problemstillinger på tværs af produkter og regelsæt. Jeg har gennemført en forsikringsteknisk uddannelse via Forsikringsakademiet med fokus på Forsikringsaftaleloven og de forskellige forsikringsprodukter.
Jeg arbejder med sager over for både forsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ankestyrelsen, Patienterstatningen og Ankenævnet for Forsikring. Det har givet mig indgående kendskab til både de forsikringsretlige og forvaltningsretlige processer, herunder dokumentationskrav, afgørelsesgrundlag og klagemuligheder.
Jeg begyndte min karriere i sundhedssektoren. Jeg er uddannet farmakonom og har arbejdet i mange år på Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital, blandt andet på lungemedicinsk og ortopædkirurgisk afdeling. Her opbyggede jeg en solid forståelse for sygdom, skader og behandling, som er central i vurderingen af personskadesager.
Senere skiftede jeg branche til forsikring, hvor jeg i et af landets førende forsikringsselskaber arbejdede som skadebehandler med sager inden for hus-, ejerskifte- og personskadeforsikring. Her arbejdede jeg med den daglige sagsbehandling, herunder vurdering af dækning, dokumentation og erstatningsopgørelser inden for de gældende rammer.
I dag driver jeg virksomheden Din Forsikringsret. Jeg arbejder uvildigt med det klare formål at sikre, at sager bliver behandlet korrekt, sagligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning og forsikringsvilkår. Jeg varetager mine klienters interesser over for forsikringsselskaber og relevante instanser og udfordrer afgørelser, når de ikke er retmæssige, for at sikre en retfærdig behandling af sagen.