Erstatning efter psykisk skade på arbejdet
Psykiske skader på arbejdspladsen fylder mere og mere — og med god grund. I dag kan psykiske skader anerkendes som arbejdsskader, men området giver stadig anledning til mange spørgsmål. Hvornår kan en psykisk skade anerkendes? Hvilke krav stilles der? Og hvornår kan der være mulighed for erstatning?
Hvornår kan en psykisk skade anerkendes?
For at en psykisk skade kan anerkendes som arbejdsskade, skal der som udgangspunkt have fundet en konkret begivenhed sted. AES stiller ofte høje krav til hændelsens karakter. Alvorlige ulykker, vold, trusler og andre ekstraordinært belastende hændelser er blandt de situationer, der oftest ses i praksis.
Derudover skal der være en tidsmæssig sammenhæng — en årsagssammenhæng — mellem hændelsen og de psykiske symptomer. Som udgangspunkt lægger AES vægt på, at symptomerne er opstået relativt kort tid efter hændelsen — typisk inden for de første seks måneder. Der kan dog være undtagelser afhængigt af sagens konkrete omstændigheder.
Vold, trusler om vold, traumatiske ulykker og dødsfald i arbejdssammenhæng er eksempler på begivenheder, der kan danne grundlag for en psykisk arbejdsskade. Mobning og chikane kan i særlige tilfælde også danne grundlag for en arbejdsskadesag, men kræver typisk, at belastningen har været af ekstraordinær karakter og har ført til en konkret diagnose.
Hvilke lidelser anerkendes i praksis?
Psykiske arbejdsskader kan blandt andet omfatte PTSD, depression og angst. Andre diagnoser forekommer, men kravene til årsagssammenhæng er tilsvarende høje. Stress fører ikke automatisk til anerkendelse som arbejdsskade. Hvis stress over tid har udviklet sig til en psykisk lidelse med klar forbindelse til arbejdet, kan der dog være grundlag for en sag.
Det er værd at bemærke, at AES’ praksis på området løbende udvikler sig. Hvad der ikke kunne anerkendes for få år siden, kan i dag stille sig anderledes.
Hvorfor er psykiske arbejdsskader så svære at vurdere?
Psykiske arbejdsskader adskiller sig fra mange fysiske arbejdsskader. Hvor en brækket arm eller en rygskade ofte kan knyttes til en bestemt hændelse, udvikler psykiske skader sig i nogle tilfælde over længere tid. Det gør vurderingen mere kompleks og er en af årsagerne til, at området giver anledning til mange tvivlsspørgsmål.
En anden del af forklaringen er, at psykiske lidelser ikke kan påvises på samme måde som fysiske skader. Der er ingen scanning, der viser graden af belastning, og ingen blodprøve, der bekræfter årsagssammenhængen. Vurderingen beror i stedet på en samlet bedømmelse af hændelsesforløbet, de lægelige oplysninger og de konkrete arbejdsforhold — og netop derfor kan to tilsyneladende ens sager godt ende med forskellige udfald.
Vold og trusler på arbejdspladsen
Nogle faggrupper er mere eksponerede end andre — plejepersonale, socialrådgivere, politifolk og andre, der i det daglige arbejde kan møde vold eller trusler. Hvis man udsættes for vold eller trusler om vold på arbejdspladsen og udvikler en psykisk lidelse som følge heraf, kan der både være grundlag for en arbejdsskadeanmeldelse og for en erstatningssag via Erstatningsnævnet. Det er værd at holde begge muligheder åbne fra starten.
For at vold kan anses som grundlag for en psykisk arbejdsskade, ser man objektivt på, om den skadelidte havde reel grund til at frygte for sit liv eller sin sikkerhed — ikke på skadevolders hensigter eller om truslen rent faktisk ville være blevet eksekveret.
Hvilken erstatning kan man få?
Hvis en psykisk arbejdsskade anerkendes, kan der blandt andet være mulighed for godtgørelse for varigt mén og erstatning for erhvervsevnetab. Varigt mén dækker de varige følger, skaden har for den skadelidtes livsførelse, mens erhvervsevnetab dækker det indtægtstab, der opstår, hvis skaden påvirker evnen til at arbejde.
Hvilke erstatningsposter der er relevante, og hvad de konkret udgør, afhænger af skadens omfang og de individuelle forhold i den enkelte sag. Det er derfor vanskeligt at sige noget generelt om beløbsstørrelser — det kræver en konkret vurdering.
Frister du skal kende
Reglerne om frister er et område, mange undervurderer. Fristen for at anmelde en arbejdsskade er som udgangspunkt ét år fra ulykken eller fra det tidspunkt, hvor man blev bekendt med, at ens psykiske problemer skyldes arbejdet. Fristen kan i visse tilfælde fraviges, men det er ikke noget, man bør stole på. Jo hurtigere sagen anmeldes, desto bedre er mulighederne for at bevare alle rettigheder.
Selv om psykiske skader ikke er underlagt den 72-timers regel, der gælder ved fysiske skader, er det vigtigt at få sine gener konstateret hos en læge eller psykolog relativt tidligt i forløbet — ikke mindst fordi det er et af de forhold, AES lægger vægt på i behandlingen af sagen.
Selvom arbejdsgiver og i nogle tilfælde lægen har pligt til at anmelde en arbejdsskade, er det en god idé selv at følge op på, at anmeldelsen faktisk bliver sendt.
Hvornår bør du søge rådgivning?
Psykiske arbejdsskader er et komplekst felt, og de fleste opdager det først, når de allerede er midt i et forløb. Måske har du fået afslag og er i tvivl om, hvorvidt det er det endelige svar. Måske er du stadig i et sygdomsforløb og vil forstå, hvad dine muligheder er, inden du handler. Uanset hvor du befinder dig i processen, er en konkret vurdering af netop din sag det bedste udgangspunkt.
Book en uvildig vurdering
Hos Din Forsikringsret kæmper vi kun for dig — ikke for selskaberne. Beskriv kort hvad din sag drejer sig om, så vender vi tilbage hurtigst muligt.